fbpx
Når smykker får nyt liv

Fornyelse af smykker – hvad kan laves om?

Fornyelse af smykker, fra gammel til nyt, genbrugsguld, omsmeltning, from old to new – der er mange navne for den samme mulighed; hos Buerholt kan du få lavet dine gamle smykker om til nye smykker. Læs mere om processen vedrørende genbrugsguld og om hvordan du får omdannet dine gamle smykker til nye her på siden.

Du har måske en gammel guldhalskæde liggende derhjemme, som du har arvet fra din bedstemor. Du har aldrig gået med den, men du kan heller ikke nænne at skille dig af med den, fordi den minder dig om din bedstemor. Så hvorfor ikke lave et nyt smykke ud af guldet? Et smykke som du måske vil nyde hver dag, og som stadig vil bevare minderne. Hos Buerholt hjælper vi dig med at gemme affektionsværdien i smykkerne imens vi designer og fornyer dit smykke. Det kunne for eksempel være en ring eller en halskæde, som kunne laves om til et sæt øreringe eller en ”ny” ring.
Der er kort sagt mange muligheder. Kontakt os gerne, for en snak om, hvordan dine smykker kan blive fornyet.


Fornyelse af smykker processen

Processen med fornyelse af smykker starter med, at du kommer forbi guldsmedeforretningen på Holmbladsgade på Amager. Her kan vi sammen tage en snak om dine ønsker og forestillinger. Her er det selvfølgelig en god ide at tage dit genbrugsguld med, så jeg kan se, hvad der kan tages udgangspunkt i. Du kan være med til at designe det nye smykke, eller du kan lade mig styre processen fra start til slut og fra gammelt til nyt. Guldet bliver smeltet om i forretningen, og lavet til dit nye, unikke smykke.

Det skal for god ordens skyld nævnes, at det er på eget risiko og ansvar, at jeg laver fornyelse af smykkerne. Det gælder især men ikke kun brugen af ædelsten.


Book en gratis personlig konsultation